CITY SINGLER GÅR EFTER BÆLTESTEDET
"Sex and the City" har fundet deres overkvinder – i nyt frækt, satirisk show med 4 supersexede tøser!
Snakker kvinder også om ting under bæltestedet? Jada: SKO! ... og en hel del andet, selvfølgelig.
Vil man vide hvad, kan man få svaret i et helt nyskrevet show – CITY SINGLER – der får premiere i marts 2010 og derefter sendes på turne i de danske musikhuse. (turneplan vedlagt)
Showet bliver en musikalsk, fræk og forførende oplevelse – helt oppe på de høje hæle – og med fire supersexede tøser i front under mottoet "Sko – håb – og kærlighed!"
Vicki Berlin, Anne Louise Hassing, Trine Gadeberg og Sofie Lassen-Kahlke.
Fire af Danmarks mest populære kvinder, indtager scenen med intet mindre end verdens første turnerede dating-service! Det bliver en aften med fed musik, sketch, comedy og standup. Og det bliver tilpas over og under bæltestedet¬ – med andre ord: Lige midt på...og garanteret langt ude!
Med mere sminkerum end skurvogns-humor, kan alle roligt indløse billet, til en elegant blanding af "Sex and the City" og "Ørkenens Sønner
Det bliver en forrygende rundtur i den moderne dating-jungle af karriere, kiloJoule, facebook, fitness, stilletter, scoretricks, g-strenge og P-skiver.
Manuskriptet er i hænderne på Vase & Fuglsang. Et makkerpar, der som fast leverandør til bl.a. Cirkusrevyen, garanterer højt tempo, fede hits og hylende morsomme tekster.
"CITY SINGLER" får premiere i Glassalen i Tivoli den 2. marts 2010 for fulde – eller måske snarere – for nedrullede gardiner. Men herefter vil intet være helt som før mellem kvinde og mand,” forsikrer en af showets ophavsmænd, promotor Carsten Svoldgaard, CSB Island Entertainment.
Han fortæller, at idéen opstod under den seneste af de årlige brainstorms, han har med Trine Gadeberg.
"Jeg har efterhånden arbejdet sammen med Trine i mange år. Hun er en fantastisk og meget alsidig kunstner. Nok mest kendt for sin fine sangstemme, men også som revykunster og fra musicals.
Men Trine har mange andre talenter, og hun kan dæleme være fræk!
Hun har altid 9.999 idéer, som vi kan sortere i. Men denne gang knaldede det bare med det samme”, fastslår Svoldgaard. Han er selv hovedaktionær i et til showet oprettet selskab, hvor Trine også er med til at vove pelsen. Det samme er tidligere musik – og teaterhusdirektør Peter Sindberg og promotor Bent Sørensen, der er en kendt entrepreneur i bl.a. festivalbranchen.
Billetsalget er startet.
Yderligere information:
Carsten Svoldgaard
CSB Island Entertainment Aps
www.csb.dk 75 16 67 22 #5 |